Dagens cache: Husumvold Kirke

Det var lige ved at blive mørkt, og jeg skulle faktisk hurtigt hjem, men der skulle jo noget i loggen, og denne her virkede nem og enkel.

Ikke mere end 500m væk, så var det næsten mærkeligt, at jeg ikke har nappet den før – ikke mindst set i lyset af, at jeg kører forbi hver dag på vej til skole. Nu var chancen der så, og det er jo ikke nogen tudegrim kirke, selvom jeg ikke er ubetinget fan af moderne kirker (med undtagelse af Husum Kirke, forståes). Selve cachen er placeret ganske godt, men måske lige lovlig meget i smug. Man kan logge i fred, men der skal lygte til, hvis solen er gået ned.

Et let & enkel cache.

Dagens cache: Grøndal

Havde et møde på den gamle skole, og det kan vel være ligeså god en anledning som alle andre til at få smidt et par friske Duracell’er i eTrex’en, og så komme på skattejagt, og dagens mål var Grøndal. Havde faktisk taget info med på et par stykker mere, hvis nu mødet blev kort (det blev det ikke!). Deriblandt min gamle “gordiske knude”; Ligeud. Fik dog lige mailet lidt frem og tilbage med pli, og fik endeligt spottet fejlen. Fik, som nævnt, ikke kigget på flere, så nu kan jeg bare glæde mig til at nappe den fordømte Ligeud, der har givet mig grå hår i mange måneder nu… er åbenbart ikke klog nok til multi-caches 🙂

Nåmen, Grøndal var faktisk i kikkerten tilbage i august, og den var med på to-do-listen en eftermiddag, hvor det dog kun blev til AHIPPE, og så blev det ellers regnvejr, som bare…
I bund og grund er det lidt tosset at jeg ikke har nappet Grøndal noget tidligere, da min vej til og fra skole har gået lige forbi – så kunne jeg så gemme den til idag, og sværhedsgraden fik det til at ligne en art drive-by… det var det så ikke! Faktisk endte den i No found 🙁
Prøvede første gang omkring 13:45, men skulle skynde mig, så jeg fik ikke kigget så grundigt. På hjemvejen var klokken blevet henad 15:45, og der var lidt for mange mugglere til mit temperament, så det forsøg var så osse en nitte.

Det skal ikke undre mig, at den har ligget og gloet mig op i fjæset lige under min næse, men pokkerme om det skulle være – kan altså godt nogengange undre mig over hvordan folk rater deres caches. Altså, helt ærligt, de har jo selv lagt den ud, så de ved jo hvor den ligger. Det er heller ikke første gang jeg er ude at cache, så efterhånden er den feset ind på lystavlen, hvor oplagte gemmesteder befinder sig og tager sig ud. Ikke desto mindre blev det altså ikke til noget denne gang – må komme igen på søndag, hvor trafikken ikke er så intens rundt omkring.

UPDATE!
Cachen er siden blevet disablet – den var blevet mugglet, så det var ikke mig! 🙂

Du er IKKE min ven..!

Skuffelse. Så meget investeret, og så svigefuldt skuffet. Nåja, jeg var nu heller ikke specielt fortrøstningsfuld, men når man nu troede, at løsningen lå så snublende nær er skuffelsen sgu nærmest dobbelt op. Som happy hour på nederen. Brandudsalg på svigt. Alle knive i ryggen skal væk. Det var måske osse min egen skyld – skulle aldrig ha’ åbnet op og ladet mig forføre, men det er så nemt at sige i bagklogskabens ulideligt klare lys. Tja, i sidste ende burde jeg jo ha’ vidst det: Man bliver f*** så skuffet med teknologi!

Ja, jeg tog springet. Lagde alt på et bræt og vendte mig ikke om et sekund… Linux er hermed det eneste styresystem for mig! Har kørt Ubuntu Linux siden 4.10 på den bærbare, og den nærmest uoverstigelige succes gjorde det uundgåeligt at føre den stationære med ind i det nye millenium, og bort fra det klamme beskidte Microsoft-greb. “Aaaahhh” blev afløst af en smule “aaaavv” – selvom alt faktisk virkede, så var der jo liii’e det med iPod’en. Der findes ikke iTunes til Linux, og så er gode dyr rådne. Nåja, der er både gtkpod, amarok og alle de andre fine programmer, der giver adgang til den lille smarte hvide musikmaskine, men hvad gør man, når den er fyldt op med formedelst en mindre international formue af købemusik?

Ok, m4a-filer understøttes altså uden problemer (AAC-format, ret godt, gi’r mindre filer end MP3 og er DRM-frit), men når man køber sin musik iTunesMusicStore, så ligger dette altså i m4p-format (AAC, men med ækel DRM). Det ville for så vidt være hamrende ligegyldigt, hvis man ikke lige ville høre sin Basshunter eller Bach på andre maskiner (som frægsæmbel Linux!), så hvordan er det så lige det er, når man er sluppet ud af et klamt greb, for at opdage, at man nu var i et andet klamt greb? Om end en del mere veldesignet, så stadig greb.

Joda, efter kort googling finder man hurtigt en håndfuld nyttige små værktøjer, og kaster jeg fortrøstningfuldt ud i kampen: Det skulle altså være muligt, at fjerne selve DRM-spærringen, så musikfilen kan porteres – endog konverteres til andre formater! Ja, tak! Det må vist være på alle andres maskiner. Ikke på vilkår om jeg kan få nogetsomhelst til at spille, men når da en Tour de Force i alverdens fejlmeddelelser, som fx. at jeg ikke har tilsluttet min iPod… så stopper festen, edderrødme! Den sidder sågu da lige for enden af det rådne kabel – kig dog efter?! ARGH!

Status pr. 24. september 2006: Jeg har en masse musik (skidelovligt, købt for penge!) som Apple ikke mener, at jeg er i stand til at administrere på andre platforme end Windows og så den lille møg-afspiller… og jeg har stadig ikke hørt hele den nye plade med Basshunter!
Så, iTunes, du er IKKE min ven..!